lørdag den 4. oktober 2008

Dagens historie

I dag var der regndråben, der langsomt gled ned af det kolde stuevindue. Den frøs noget så forfærdeligt og ville gerne være varm. Derfor ønskede den sig vinger og vupti sad der to nydelige fjervinger. Da den aldrig havde været ude at flyve før, havde den lidt startproblemer, og var lige ved at falde ned i en vandpyt. Heldigvis nåede den at finde kursen. Den bestemte sig for at flyve til Afrika, for der var der dejlig varmt, havde den hørt. Regndråben fløj og fløj. Over bjerge. Over søer. Over skove og over ørkner. Pludselig fik den øje på en stor Giraf, og den besluttede sig for at dykke ned og se om det ikke var Afrika. Da den nåede ned til Giraffen, så den en stor sø. Regndråben var begyndt at svede, så den besluttede sig for at tage en dukkert.

Ingen kommentarer: